|
Stanwell piber - et kvalitetsbegreb i 65 år
I 1942 begyndte en fremstilling af piber af bøge- og elmetræ under meget beskedne forhold i en lille by på Sjælland. På det tidspunkt var det ikke muligt at importere piber af bruyère fra de traditionelle leverandører i England og Frankrig. Det blev til virksomheden Stanwell.
Da forholdene nogle år senere blev normale, fortsatte fremstillingen, men på basis af importeret bruyèrerod.
I 1965 flyttede virksomheden til Borup til nye, mere tidssvarende omgivelser.
Gennem årerne har Stanwell piber opnået et ry for deres design og rygeegenskaber. Mange af Stanwells specielle modeller er i dag kendt verden over.
Gennem nært samarbejde med danske pibemagere og omhyggelig udvælgelse af bruyère fra Middelhavsområdet, er det lykkedes at gøre enhver Stanwell pibe til noget helt særligt.
Stanwell er ikke en pibefabrik i traditionel forstand, men består af en samling af pibemagere, som hver dag sætter en ære i at fremstille piber, som viser deres håndværksmæssige kunnen.
Virksomheden i Borup har i dag et verdensomspændende distributionsnet som betjener piberygere i alle verdensdele. Godt 70% af de fremstillede piber eksporteres til ca. 40 lande.
|
|
|
|